Grøntsager

De gode grøntsager

Vi dyrker mange sorter og varianter af årstidens grøntsager og er ikke blege for at afprøve noget nyt og udvide sortimentet. Vi anvender ikke hybridfrø. Alle frø er frøfaste sorter og naturligvis af økologisk/biodynamisk kvalitet, hvor smag og kvalitet er helt afgørende.

Vi lever med krumme agurker og sjove gulerødder, men går ikke på kompromis med de ernæringsmæssige kvaliteter. Vi er næsten selvforsynende, men det sker at en høst slår fejl eller at udbyttet er mindre end forventet og er det en grøntsag vi ikke kan undvære, så købes den ind hos andre økologiske avlere.

I sommerhalvåret høster man selv på marken og om vinteren kan grøntsagerne afhentes i butikken.

Markbilleder